ER DU GRAVID?
SÅ ANBEFALER SUNDHEDSSTYRELSEN, AT DU BLIVER VACCINERET MOD KIGHOSTE.
KIGHOSTE ER EN MEGET SMITSOM SYGDOM, SOM OFTE LEDER TIL INDLÆGGELSE HOS HELT SMÅ BØRN. DET ER HELDIGVIS SJÆLDENT, AT DER OPSTÅR ALVORLIGE KOMPLIKATIONER, MEN INDLÆGGELSE HOS HELT SMÅ BØRN ER EN STOR BELASTNING FOR BÅDE BARN OG FORÆLDRE.

Kighostevaccination i graviditeten er sikker for både mor og barn, og medfører god beskyttelse af barnet mod kighoste i månederne efter fødslen. Sundhedsstyrelsen anbefaler på baggrund af kighosteepidemien, at gravide i 3. trimester bliver vaccineret mod kighoste.

Vaccinen gives som ét stik, er gratis og fås hos egen læge.

ANBEFALINGER
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide vaccineres mod kighoste i forbindelse med den 3. rutinemæssige graviditetsundersøgelse hos egen læge, der er placeret omkring fulde 32 uger. Gravide med mindre end én uge til forventet fødsel anbefales ikke vaccineret, da der ikke forventes forebyggende effekt for det nyfødte barn. Gravide, der venter tvillinger eller trillinger, samt andre gravide med risiko for at føde for tidligt, anbefales at drøfte kighostevaccination med den fødeafdeling, hvor de følges.

Samtidig anbefaler vi, at forældre med små børn tjekker om deres barn er vaccineret. Det kan man gøre på Sundhed.dk