Pneumokokvaccinationsprogrammet ophører den 15. januar 2023
Den 15. januar 2023 ophører det nuværende tilbud om gratis vaccination mod pneumokokker. Det midlertidige program med en 23-valent polysaccharid pneumokokvaccine (Pneumovax) har været et tilbud til personer fyldt 65 år og til personer i øget risiko for invasiv pneumokoksygdom. Efter den 15. januar vil der dog fortsat være mulighed for klausuleret tilskud til en konjugeret pneumokokvaccine (Prevenar 13 eller Apexxnar afhængig af alder) til udvalgte personer i øget risiko for invasiv pneumokoksygdom. Spørg din læge eller sygeplejerske, hvis du er i tvivl.
Fra 22-04-2020 tilbydes der gratis vaccination mod lungebetændelse.
Kontakt klinikken for at bestille en tid til vaccination, hvis du mener at være berettiget til det.
I første omgang gælder tilbuddet om gratis vaccination mod pneumokokker for nedenstående grupper efter en konkret lægelig vurdering:
- Beboere på plejehjem, lejere i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, lejere og beboere i friplejeboliger, der er omfattet af lov om friplejeboliger, og lejere i tilsvarende boligenheder.
- Personer, der er fyldt 65 år.
- Personer, som er fyldt 2 år, med
- manglende eller dysfunktion af milten
- påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft
- medfødt eller erhvervet immundefekt
- liquorlækage
- tidligere invasiv pneumokoksygdom
- Cochlear implantation.
- udført stamcelletransplantation
- udført organtransplantation.
- Personer under 18 år med
- cyanotiske hjertesgydomme
- hjerteinsufficiens
- palliativ operation for hjertesygdom
- hæmodynamisk betydende residua efter hjerteoperation
- kronisk lungelidelse (f. eks. cystisk fibrose)
- hypodynamisk respirationsinsufficiens